Simulation som lærings- og udviklingsmetode i
specialpædagogisk praksis
Simulation har et stort, uudnyttet potentiale i specialpædagogisk praksis. Ved at kombinere autentiske scenarier med målrettet refleksion og gradueret kompleksitet kan pædagogiske teams opnå bedre kommunikation, effektive konflikthåndteringsstrategier og større selvindsigt.
Voksne med udviklingshandicap, hjerneskade og andre komplekse funktionsnedsættelser er blandt de mest sårbare borgere i Danmark.
De er dybt afhængige af stabile relationer, genkendelige rammer og fagligt velforberedt personale for at opleve tryghed, ro og mening i hverdagen.
I mange tilbud opleves samtidig stort praksischok blandt nye medarbejdere,
høj personaleomsætning og belastende arbejdssituationer, som risikerer at
skabe utryghed for både borgere, pårørende og ansatte.
Hvilket problem løser vi?
- Behov for mere ensartet kvalitet i komplekse specialpædagogiske indsatser
- Styrke trivsel og fastholdelse: reducere praksischok og personaleslid
- Målet er mere stabile, trygge og meningsfulde hverdagsforløb for medarbejdere, borgere og pårørende
Hvad er simulation i pædagogisk praksis?
- Et tredje læringsrum ved siden af teori og praksis
- Man træner realistiske situationer i et trygt set-up (case/scenarie)
- Standardforløb: briefing → scenarie → debriefing (fælles refleksion og læring)
Formål og ambition
- Hæve kvaliteten i den pædagogiske indsats for borgere med komplekse støttebehov
- Etablere en samlet uddannelsesarkitektur: uddannelse → praksis → efteruddannelse
- Gøre simulation til en metode, der kan implementeres og drives i kommuner og uddannelsesmiljøer