VISO-leverandør
Hvad er VISO?
VISO står for Den Nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation og er en enhed under Social- og Boligstyrelsen, der yder rådgivning til kommunale, regionale og private tilbud. Formålet er at hjælpe med vejledning i de mest specialiserede og komplicerede sager på special- og socialområdet i hele Danmark.
VISO-forløb kan omfatte rådgivning til personalet om pædagogiske tilgange og strategier samt øge forståelsen for særlig adfærd hos personer med autisme, udviklingshæmning, demens eller andre relaterede udfordringer.
Henvisning til VISO
VISO’s centrale enhed vurderer alle henvendelser om VISO-rådgivning og beslutter, hvilken VISO-leverandør der skal inddrages i forløbet. Både kommunale sagsbehandlere, borgere, pårørende og borgerens netværk kan kontakte VISO for at drøfte muligheden for et VISO-forløb.
For yderligere information og henvisning til VISO, besøg www.sbst.dk eller kontakt på telefon +45 72 42 37 00
